Vask og hak timian. Gem lidt af timianen til pynt. Drys salt og timian på flæskestykkerne på begge sider, og stil dem på højkant med sværene opad i Stegt flæsk-holderen. Placer holderen i den medfølgende bradepande.
VED GRILLEN
Klargør grillen til direkte, høj varme – 220 grader. Sæt Stegt Flæsk-holderen på grillen. Grill kødet, til det er sprødt – ca. 35 min. Drys med salt og peber.
TIP
Den medfølgende bradepande kan også bruges til tilberedning af tilbehør – f.eks. rødbeder eller æbler – til stegt flæsk. Steg stegt flæsk ved direkte varme. Tøm bakken for fedt efter 30 min. Tilføj rødbeder eller æbler i bakken, krydret med frisk timian, og lad dem stege med, indtil stegt flæsk-stykkerne er færdigstegt.