Skyl grønt og frugt, pil løg og hvidløg, og skræl ingefæren. Fjern top og bundpå forårsløgene. Skær tomater, løg og æbler i fine tern, riv hvidløg, ingefær og skallen af limen, og skær forårsløget i tynde skiver. Vend det hele sammen, og lad gerne salsaen trække et par timer inden servering. Den kan også laves dagen før.
Hæld nachos i kyllingeholderens bund. Riv cheddar, og drys osten over chipsene. Fordel jalapenos i skiver over.
Hæld salsa i fordybningen i midten af kyllingeholderen inden servering.
Ved grillen
Gør grillen klar til indirekte varme. På en kulgrill skal du bruge en halv grillstarter med klargjorte briketter, hvis du anvender kulgrill.
Stil kyllingeholderen midt på grillristen, læg låg på, og grill nu, indtil osten er smeltet, nachosene har fået lidt farve, og salsaen bobler. Det tager omkring 15 minutter.