Bland vand, salt og gær. Tilsæt mel, og rør dejen sammen, den skal kun lige samle sig. Læg husholdningsfilm over dejen, og lad den stå ved stuetemperatur i ca. 10 timer. Hæld dejen ud på et meldækket bord brødet, når dejen har hævet. Fold den sammen i tre led – først den ene vej og så den anden.
Læg den nu i et oliesmurt fad eller på et meldækket bord, og fold et viskestykke sammen over den. Lad den hæve i yderligere to timer.
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, høj varme (250° C). Vend dejen over i den kolde gryde. Sæt låget på gryden, placer den i grillen, og luk låget på grillen.
Bag dejen i 30 minutter med låg på gryden, og derefter 15 minutter uden låg på gryden.