Del æggene med blommer og æggehvide for sig. Rør blommerne med fløde, mel, 60 g smeltet smør og salt. Pisk hviderne meget stive, og vend dem i dejen. Skær seranoskinken i små tern.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte, høj varme. Rist skinketernene af på en pande, til de er sprøde.
Sæt æbleskivepanden i GBS®-risten, og lad panden varme op. Læg lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne op med dej. Læg en teskefuld ristet seranoskinke i hver æbleskive.
Vend æbleskiverne med et træspyd eller andet tyndt redskab, så snart de har dannet skorpe og er lysebrune. Vend dem jævnligt i 5-6 minutter, så de bliver jævnt bagt hele vejen rundt.
Tag dem af panden, og hold dem varme - eller køl dem ned og varm dem op igen, før servering.
Tip
Server retten med blandet salat og hjemmelavet BBQ-sauce. Fyldet kan varieres med bl.a. friske krydderurter, chorizopølse eller ost.