Læg bambusspyddene i blød i vand i min. 30 minutter.
Rør kokosmælk, limesaft og rød karry sammen. Pil og hak hvidløget, og rør det i. Læg kyllingestykkerne i marinaden, og lad dem stå i en halv time.
Tilbered jordnøddesauce. Rør alle ingredienser sammen – og smag til med fiskesauce.
Sæt kyllingestykkerne på spyddene, og forbered tilbehøret.
Ved grillen
Klargør grillen til middelhøj, direkte varme. Smør risten med olie, og læg spyddene på. Grill kyllingekødet i 6-8 minutter på hver side. Lun samtidig tortillaerne. Saml tortillaerne med salat og andet tilbehør, og top med kyllingekød og jordnøddesauce.