Del kyllingevingerne ved leddet, så du får nogle pæne stykker. Bland alle ingredienserne til marinaden sammen, og vend vingerne i den. Stil vingerne på køl i mindst 1 time, så de kan nå at absorbere en masse smag fra marinaden. Tilbered nu den stærke sauce. Varm olien op til middelvarme i en kasserolle. Tilsæt hvidløg og chili, og sautér i ca. 1 minut. Undgå, at det bliver for varmt eller steger for længe, da det kan gøre hvidløget bittert. Tilsæt eddike og Tabasco®, og lad det simre i 2-3 minutter. Smag til med salt og peber.
Ved grillen
Varm grillen op (indirekte varme) til ca. 230 °C. Grill vingerne over indirekte varme i 10 minutter med låget på. Pensl derefter den stærke sauce på vingerne hvert 10. minut. Vend vingerne, hver gang du pensler dem. Fortsæt, indtil du har penslet vingerne 4 gange. Når kødet ikke længere er lyserødt ved benet, og skindet er sprødt, er dine hotwings klar til servering.