Skyl og tør kyllingen af, og gnid den med salt og peber.
Pil rødløget og halvér det. Skær hver halvdel i skiver. Pil hvidløget og hak det. Skræl græskar, knoldselleri og kartofler og skær dem i grove tern. Vend dem i olie, salt og peber. Skyl rosmarinbladene og hak dem groft og vend dem i rodfrugterne.
Læg rodfrugterne i bunden af kyllingeholderen, og hæld hvidvin i fordybningen. Sæt nu kyllingen ned over fordybningen, så den hviler på rodfrugterne. Husk at sætte ”proppen” i halsen på kyllingen, så dampen fra hvidvinen holder sig inde i kyllingen.
Ved grillen
Gør grillen klar til indirekte varme – cirka 180 grader.
Stil kyllingeholderen midt på grillristen, læg låg på, og grill nu i cirka 1 time. Tjek kernetemperaturen på kyllingen – den skal være 75 grader, for at kyllingen er gennemstegt. Lad kyllingen hvile i 15 minutter, inden den skæres ud og serveres med rodfrugterne.