Halvér auberginerne og skær 3 riller i dem – en i midten, og en ude i hver side. Pas på du ikke skærer igennem skindet. Smør de 4 overflader med 1 tsk. olie hver. Rør ingredienserne til cremen sammen, og fordel den ovenpå de 4 auberginestykker inden servering. Drys med granatæblekerner.
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte middelhøj varme. Læg auberginestykkerne i en alubakke og grill dem i 30-40 minutter. Grill kyllingebrysterne ved direkte varme (læg dem på grillen direkte over varmekilden, mens auberginestykkerne grilles færdig) i 10-15 min og vend dem en gang undervejs. Efter ca. 8 min., drys hvidløg, timian, lakrids og salt oven på kyllingebrysterne. Server 2 halve auberginer med creme og granatæblekerner på toppen sammen med et kyllingebryst til hver person.
Tip
Du kan variere mængden af lakridspulver afhængig af, hvor glad du er for smagen.