Rens anden. Gnid den indvendigt med salt og peber. Skræl madæblerne, og skær dem i tern. Fyld anden godt op med svesker og æbler. Luk den med madsnor eller kødnåle. Læg anden i en stegholder.
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte varme, ca. 250 grader. Til en
57 cm kuglegrill skal der bruges en hel grillstarter med tændte Weber-Briketter.
Grill anden i 30 min. Sænk temperaturen til 180 grader (fjern briketter, hvis
du griller på kulgrill). Anden skal grilles i i alt 30-40 min. pr. kg.
Stil evt. stegholderen i en foliebakke med vand og opsaml evt. stegesky til sauce. Tag bakken af efter 60 min. på grillen, og sigt væsken i en gryde.
Tip
Når du opsamler fedt og stegesky fra anden, står du tilbage med udgangspunktet for en smagfuld sauce. Hæld 3-4 dl vand i bakken, så stegen bliver ekstra saftig, og du undgår, at stegeskyen brænder fast.