Grillbakke Æbleflis til røgning Gryde Stavlender Bageplade
Fremgangsmåde
I køkkenet
Torsk:
Drys torskestykkerne med lidt sukker og salt, og ""mariner"" dem i mindst 2 timer på køl. Læg stykkerne på en grillbakke.
Sprød havregrød:
Kog havregryn og vand op, og smag til med salt og peber.
Blend grøden med en stavblender, til den er jævn og lind. Smør massen ud på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag.
Citroncreme:
Skrab frugtkødet ud af de grillede citroner, sigt og gem saften.
Blend citronsaft, æggeblommer og honning, og tilsæt olie lidt ad gangen, til cremen bliver tyk og jævn. Smag til med salt og peber.
Ved grillen
Torsk:
Klargør grillen til indirekte, middelhøj varme. Læg en håndfuld røgflis på risten direkte over briketter eller brænderrør. Læg torsken på grillen, når røgen begynder at udvikle sig. Røg torsken i ca. 12-15 minutter.
Havregrød:
Klargør grillen til indirekte, lav varme. Sæt bagepladen på risten, og bag havregrøden ved ca. 120 grader i ca. 8-10 min., til den er sprød. Bræk den sprøde grød i flager, der passer til anretningen.
Citroncreme:
Halver citronerne, og grill dem på frugtkødssiden, til de bliver mørkebrune.
Tip
Anret torsken med havregrødsflager og citroncreme, og pynt evt. med ærteskud, mynte og sprøde salater.
Tilbered evt. marinade, havregrødsflager og citroncreme dagen før.