Skyl grønt og frugt, pil løg og hvidløg, og skræl ingefæren. Fjern top og bund på forårsløgene. Skær tomater, løg og æbler i fine tern, riv hvidløg, ingefær og skallen af limen, og skær forårsløget i tynde skiver. Vend det hele sammen, og lad gerne salsaen trække et par timer inden servering. Den kan også laves dagen før.
Ved grillen
Gør røggrillen klar til indirekte varme – brug ½ grillstarter klargjorte briketter.
Tilfør røgflis til briketterne, sæt midterstykket i grillen, og placér røgstativ på grillen. Sæt makrellerne fast på krogene og hæng dem på røgstativ i grillen. Sæt låget på grillen.
Røg nu makrellerne i 20 minutter. Kig til dem efter 10 minutter, og tilsæt eventuelt mere røgflis, hvis det er nødvendigt. Servér med tomatsalsaen.