Bland de tørre dele, dog ikke sukker. Hak koldt smør deri. Pisk sukker og æg til snaps, og bland fløden i. Saml æggesnapsen med melet, og ælt dejen godt sammen. Rul dejen ud som en tynd pølse, og skær små pebernødder ud med en kniv. Læg bagepapir på bagepladen, og sæt pebernødderne på bagepladen.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte høj varme. Læg bagestenen på grillen, og lad den varme op. Sæt bagepladen med pebernødderne ind på bagestenen, når grillen har den rette temperatur. Bag pebernødderne i ca. 8 minutter.