Krydr bøfferne med salt og peber en halv time før grillning.
Skyl, tør og hak estragonen fint. Pres citronen, og bland den med estragon og mayonnaise.
Skyl kartoflerne og rosmarinkvistene grundigt. Hak urterne, og skær kartoflerne i både – ikke for små. Bland med olie, salt og rosmarin. Læg dem i den fintmaskede kurv til rotisseriet, og klargør rotisseriet.
VED GRILLEN
Klargør grillen til indirekte varme – ca. 250 °C. Placer spydet med kurven på grillen, og tænd for motoren. Grill kartoflerne i cirka 1 time, indtil de er sprøde.
Når du skal grille bøffer, er det vigtigt, at grillen er meget varm! Klar grillen til direkte varme. Tænd for Sear Station®, hvis grillen har en sådan. Pensl bøfferne med olie, og læg dem på direkte varme. Grill dem 3-4 minutter på hver side, hvis de skal være medium. Lad dem hvile på skærebrættet i 5 minutter. Server dem med pomfritter og estragonmayonnaise.