Mayonnaise og creme fraiche blandes godt, tilsæt halvdelen af de grillede hvidløg og smag til med citronsaft samt salt og peber. Hvis man ønsker en kraftigere smag af hvidløg kan resten af de grillede hvidløg tilsættes.
Grøntsager
Salaten skylles godt under koldt vand. Bøftomaterne skæres i skiver, så man får 4 pæne og gode skiver. Løg hakkes fint og grøntsagerne lægges til side til, at burgeren skal samles.
Sprøde løgringe
Bland de tørre ingredienser til orly dejen, æggene kommes i et af gangen, mens dejen blandes godt. Tilsæt til sidst øllet til dejen får en konsistens a la pandekagedej. Pil 2 løg og skær i tykke skiver ca. 4 mm.
Løgkompot
Pil 2 løg og snit i tynde skiver. I en wok ved lav varme karamelliseres løgene i smør, indtil de er møre. Smag til med salt og friskkværnet peber og evt. brun farin, hvis de skal være sødere.
Burgerbøffer
Det er vigtigt, at det hakkede oksekød har en fedtprocent omkring 20 %, da det giver saft og kraft til burgeren og forhindrer dem i at blive tørre. Bøfferne kan med fordel røres godt i en skål med ca. 1 tsk salt pr. 200 g kød. Det hjælper kødet til at samle sig og holde på formen. Herefter formes bøfferne med burgerpresseren, som laver perfekte 250 g burgere. Når bøfferne er formet, krydres de med salt og friskkværnet peber.
VED GRILLEN
Dressing med grillede hvidløg
Pak det hele hvidløg ind i sølvpapir med en lille smule olie samt salt og peber. Grill pakken ved indirekte varme, indtil de gyldne.
Sprøde løgringe
Varm olie i en wok op til omkring 180 grader. Når olien er varm vendes løgene med mel, kommes i den krydrede orly dej, dryppes godt af og friteres i olien, indtil de er gyldne og sprøde. Når de er klar lægges de på fedtsugende papir.
Burgere
Giv grillen maksimal varme og læg de formede burgere på grillen og tilbered dem ved direkte varme. Når der kommer klar saft på toppen af burgerne, vendes de og grilles færdig (2-4 min på hver side afhængig af tykkelse). Lad burgerne hvile, så saften i burgerne samler sig. Mens burgerne hviler, ristes burgerbollerne ganske kort på grillen, til de får grillmønster.
Burgerne samles i efterfølgende rækkefølge: På bunden af burgerbollen lægges den skyllede salat, skiver af bøftomat samt hakket løg. Herpå smøres dressingen. På dressingen lægges de grillede burgere. Burgeren smøres med løgkompotten og toppes med sprøde løgringe. Til sidst lægges toppen af burgerbollen på.