Del oksekødet i fire portioner, og form dem til bøffer. Hak dem let med en kniv på hver side. Krydr godt med salt og peber på begge sider.
Pil og skær løgene i ringe.
Skyl kartofler og timian grundigt. Vask citronen, og riv skallen fint. Hak timianen fint og bland med citronskal. Hæld blandingen over kartoflerne, og vend dem med olie.
VED GRILLEN
Gør grillen klar til 50/50-grillmetode (se side 15). Bruger du kulgrill, skalder det, der svarer til omkring én grillstarter klargjorte briketter i grillen.
Sæt en pande på direkte varme. Tilsæt kartoflerne, når panden er varm, og lad dem stege gyldne. Flyt så panden over på indirekte varme efter 10 minutter, og lad dem grille møre, mens du tilbereder de bløde løg.
Stil den anden pande på grillen ved direkte varme, og lad den blive varm. Steg løgene i smør et par minutter. Tilsæt sukker, og lad det karamellisere, til løgene er helt møre. Det tager cirka 15 minutter.
Grill imens bøfferne på risten ved siden af – de skal have omkring 5-7 minutter på hver side. Læg låget på grillen.
Når løgene er møre, tilsættes soja. Lad det koge med nogle få minutter, så det reducerer lidt. Smag til med salt og peber. Anret bøfferne på tallerkener, læg de bløde løg ovenpå og servér med kartofler og agurkesalat.