Form bøfferne og pres dem med burgerpresseren – det gør, at de bliver ens og derfor kan grilles ens også. Dertil kommer, at de får et tryk i toppen, som sikrer, at de ikke krymper sammen under grillningen. Krydr dem med salt og peber og sæt dem på køl, indtil de skal grilles.
Lav burgerdressingen. Rør mayonnaise sammen med ketchup og relish. Smag til med cayennepeber, salt og peber.
Skyl alle grøntsager. Riv salaten i groves stykker, og skær tomaterne i pæne skiver. Pil løget og hak det fint.
Rør alle ingredienser til BBQ-saucen sammen – rør grundigt, så saucen bliver jævn.
VED GRILLEN
Gør først grillen klar til middel, direkte varme – lad den blive godt varm. Når risten er rygende varm, lægger du bøfferne på og griller dem, indtil der er klar saft på toppen.
Vend bøfferne og pensl dem med BBQ-sauce.
Det sidste minut lægger du cheddarskiverne på toppen af hver bøf og lader osten smelte. Tag så bøfferne af grillen og lad dem hvile lidt, så saften samler sig. Grill imens baconskiverne sprøde og burgerbollerne let gyldne.
Saml burgerne ved at lægge salat på burgerbollens bund. Følg op med skiver af tomat og hakket løg. Smør så burgerdressing på, og læg de grillede bøffer med BBQ-sauce og ost ovenpå. Top med bacon og burgerbollens overdel.