Vask kartoflerne grundigt. Skær hver kartoffel i aflange ”bjælker”, og vend dem i olie, salt og peber. Læg dem i den fintmaskede kurv til rotisseri. Sæt kurven på rotisserispyddet.
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, høj varme. Sæt rotisseriet med den fintmaskede kurv på grillen, og start motoren. Grill kartoflerne i knap en time eller til de er sprøde. Vend de færdige kartoffelfritter i grofthakket rosmarin og drys med salt.
Tip
Hvis du ønsker, at dine kartoffelstykker skal have korrekte pommes frites-størrelse, skal målene på ”bjælkerne” være 1 x 1 x 7 cm.