Blend olie, hvidløg, blade af timiankviste og skal af 1 citron.
Rens kyllingen, og fyld den med citroner skåret i kvarter. Luk evt. med en kødnål. Pensl kyllingen med hvidløgsolien, og krydr med salt og peber. Sæt kyllingen på rotisserispyddet.
Ved grillen
Fyld grillstarteren halvt op med Weber-briketter, og klargør grillen til indirekte, høj varme, ca. 240-250 grader. Placer en alubakke mellem briketterne til opsamling af fedt og kødsaft. Sæt spyddet med kyllingen i rotisserimotoren, og lad den snurre i ca. 70 min.
Tag kyllingen af, når kernetemperaturen er 73 grader. Lad kyllingen hvile i ca. 15 min., inden den skæres ud. Kernetemperaturen stiger et par grader, mens kyllingen hviler.