Køb for 375 kr og få et par julestrømper med i købet (begrænsninger gælder)*
En amerikansk klassiker med uimodståelig kødsmag
T-bone steaks med bearnaisesovs
Findes der noget bedre end at skære et lækkert stykke kød, som du selv har grillet? Hvis du elsker at grille ligesom os, går vi stærkt ud fra, at svaret er nej. Der er hverdagsmiddage, ekstra gode middage og helt uforglemmelige middage, og vi vover næsten at garantere, at denne ret hører til sidstnævnte kategori. Det skyldes hovedsageligt én enkelt detalje – nemlig kødudskæringen. T-bone steak er en utroligt velsmagende og saftig udskæring af oksekød, der er perfekt til grillaftenen og ikke kræver særlig meget forberedelse. Servér dine T-bone steaks med en lækker bearnaisesovs, og du er klar!
Se videoen herunder, hvor vi viser dig, hvordan du lykkes med dine T-bone steaks.
Med nedenstående ingredienser rækker måltidet til fire personer, men opskriften kan selvfølgelig opskaleres, hvis du skulle få flere middagsgæster end dét. Dobbelttjek gerne skuffer og køleskab, inden du køber ind – du har med stor sandsynlighed allerede flere af ingredienserne.
Ingredienser til 4 personer
Indkøbsliste
25 ml solsikkeolie
75 ml estragoneddike
1 g cayennepeber
2 g hvid peber
3 g salt
25 ml vand
20 g hvidløgspulver
30 g sort peber
40 g salt
4 T-bone steaks (350 g hver)
Estragon
250 g klaret smør (forsigtigt smeltet smør)
6 æggeblommer
Et luksuriøst stykke kød med forskellige strukturer
T-bone steak adskiller sig drastisk fra andre udskæringer, da den består af forskellige strukturer. Navnet kommer fra det T-lignende ben, der adskiller oksemørbraden fra højrebsstegen, og udskæringen er taget fra den nederste del af højrebet. Med en T-bone steak på tallerkenen nyder du altså både en mørbrad og højrebssteg, hvoraf sidstnævnte er dominerende. Kødudskæringen kræver dermed lidt ekstra omtanke under tilberedningen, men det er nemt at komme sikkert i mål, så længe du har det rette tilbehør ved hånden. Takket være de forskellige strukturer i T-bone steaks er der heller ikke brug for krydderier eller marinader for at få en fantastisk smagsoplevelse – det er nok med en rub bestående af salt og peber. Bland krydderierne sammen i en morter, pensl kødet med solsikkeolie og påfør et generøst lag krydderier på den ene side af kødet inden grillning.
Sådan lykkes du med T-bone steaks på grillen
Nøglen til succes, når du vil have super møre og velsmagende T-bone steaks, er at købe kød af en rigtig høj kvalitet. Du kan købe dine T-bone steaks i en delikatesseafdeling eller hos slagteren, og de kan med fordel være mindst et par centimeter tykke. Vi anbefaler også, at du lader kødet få stuetemperatur, inden du går i gang med at grille det. Tag gerne kødet ud af køleskabet i forbindelse med, at grillen forvarmes, og krydderierne mortes. En anden vigtig detalje under selve tilberedningen er at bruge en varm grill og at vende kødet med jævne mellemrum for at undgå brændte overflader. På den måde giver du dine T-bone steaks en lækkert grillet overflade med et mørt og saftigt indre.
Lad krydderierne være i tilbehøret
Som tidligere nævnt er T-bone steaks velsmagende, præcis som de er, og derfor er det nok kun at krydre dem med salt og peber. Smagen af andre krydderier kan du i stedet overlade til det tilbehør, du vælger at servere til kødet. Kartoffelbåde eller pommes frites er klassiske valg til T-bone steak, men i betragtning af kødets kraftige karakter, vælger mange i stedet et lettere tilbehør. En salat med en lækker dressing er et friskt og let alternativ, der passer godt til kød. Supplér med hvidløgsbrød!
Servér dine T-bone steaks med hjemmelavet bernaisesovs
Hjemmelavet bernaisesovs er en sand nydelse for mange. Den fyldige smag af estragon og smør egner sig desuden perfekt til grillede T-bone steaks. Tilsæt klaret smør og hakket estragon til vand, salt, estragoneddike og æggeblommer, der opvarmes under piskning, og slut derefter af med cayennepeber og hvid peber. Estragoneddike er krydret og har en sød-sur eftersmag, hvilket giver bearnaisen en spændende karakter. Hvis du vil have en lidt mildere smag, kan du i stedet vælge balsamico eller hvidvinseddike.
Bearnaisesovs er elsket af både børn og voksne, så der er nok ikke den store chance for, at de levner noget. Skulle du alligevel have lidt sovs til overs efter middagen, kan du komme film over og stille den ind i køleskabet. Så kan du servere sovsen som en slags smør til en anden anledning. Det passer supergodt til alle slags grillet kød!
Tilbered både kødogbernaisesovs på grillen
Der var engang, hvor saucer kun kunne tilberedes på komfuret. Hvis man ville servere grillet kød med lækker bearnaisesovs som tilbehør, skulle man i gang med at løbe mellem komfuret i køkkenet og grillen i haven. I dag er der dog heldigvis andre muligheder! Weber Genesis EPX-335 fungerer nemlig som et komplet udekøkken og gør det muligt at koge, stege, grille, wokstege, bage og meget mere på én og samme enhed. Takket være gasgrillens avancerede system og mange smarte typer af tilbehør kan du nemt grille T-bone steaks og samtidig lave en lækker bearnaisesovs uden større dikkedarer.
Weber Genesis – et komplet udekøkken, der er nemt at bruge
Weber Genesis er, trods sit avancerede system, utrolig brugervenlig. Som forberelse til grillningen af kødet skal du tænde brænderne til den store grillzone og lade området opvarmes under låg i kort tid. Når det er tid til at lave bearnaisesovsen, opvarmer du den mindre sidebrænder, der er placeret til venstre for grillzonen. Easy peasy! Dette er den største grillinnovation i årtier, der lader dig tilberede komplette måltider udendørs – hvor festen er.
Køb de rette redskaber til middagen
Weber Crafted-serien indeholder masser af skræddersyet tilbehør, der bidrager til kulinariske muligheder, du aldrig havde troet kunne lade sig gøre på en grill. Men hvilket tilbehør og redskaber har du egentlig brug for til at grille T-bone steaks på Weber Genesis EPX-335?
Weber Crafted dobbeltsidet stegerist
Den dobbeltsidede stegerist fra Weber Crafted-serien egner sig aldeles udmærket til at grille saftige T-bone steaks. Du udskifter blot den almindelige rist på højre side af Weber Genesis-grillen! Den ene side af den dobbeltsidede stegerist er til at grille skrøbelig mad, mens den modsatte side er specielt designet til kød. Stegeristen giver lækre grillmærker på kødet ligesom på fine restauranter, og den er desuden udstyret med en porcelænsemalje, der gør det lettere at løfte og vende kødet.
Grillredskaber og tilbehør, der gør processen nemmere
Hos os finder du fantastisk tilbehør, der kan lette grillningen af T-bone steaks. Med et premium handskesæt undgår du forbrændinger på håndflader, fingre og håndled, samtidig med du kan bevæge dine hænder og fingre frit. For at give dig et bedre greb, mens du arbejder, har handskerne desuden silikone på håndfladerne.
Vores pålidelige grillbørste er til gengæld super praktisk, når du skal rengøre stegeristen efter grillning,
mens vores solide pincet af rustfrit stål gør det nemt at vende og flytte det tunge kød.