Invitér på søndagsmiddag tilberedt på grillen
Sprød og saftig kylling

androidapplearrowcart-big-outlinecart-fullcheckchef-hatall-gridbullseyelightbulbcircle-mediumcircle-smallclockdownloaddownloadenlargefacebookinstagrammagnifiermenu-arrow-downpointerprintersharestartwitteruser-simpleyoutubescroll-indicator-firescroll-indicator-arrowscroll-indicator-arrowscroll-indicator-arrow
arrow

I Danmark er vi ikke så ivrige tilhængere af søndagsmiddagen, som man er det i England, hvor en Sunday Roast er en naturlig afslutning på ugen. Men hvorfor ikke ændre på tingene? Her har vi fundet en fantastisk opskrift på en klassisk helgrillet kylling, som passer perfekt til at afrunde weekenden med venner og familie. Tilbereder du din kylling på grillen med smage af estragon, æble og timian, kommer den garanteret til at imponere både store og små. Du behøver ikke bekymre dig om, at den skal blive tør eller brænde på. Med Gourmet BBQ System kyllingeholderen og vores smarte WEBER CONNECT-teknologi opnår kyllingen en optimal temperatur og saftighed, samtidig med at du får opdateringer i realtid om, hvordan tilberedningen skrider frem.

 

Servér den sprøde og saftige kylling med dit favorittilbehør. I denne opskrift har vi valgt at kombinere den med rødløg, peberfrugt og zucchini for at tilføje en sprød konsistens og gode smage. Takket være kyllingeholderens design kan du lægge grøntsagerne rundt om kyllingen og lade dem tilberede på én og samme enhed. Aldrig har det været nemmere at lave en så lækker søndagsmiddag – det er vi i hvert fald overbeviste om.

 

Glem ikke at se videoen herunder, hvor vi viser dig ganske detaljeret, hvordan du griller grøntsagerne og den hele kylling, så den bliver lige så sprød og saftig, som du ønsker det: 

Ingredienserne til middagen kommer her! De fleste har du nok allerede derhjemme, så tag gerne et ekstra kig, inden du svinger forbi supermarkedet. Opskriften er beregnet til fire personer, men bliver I flere til grillmiddagen, er det nemt at øge mængden i ingredienslisten.

Ingredienser til 4 personer

Indkøbsliste

1 bundt frisk timian
300 ml æblejuice
15 g frisk estragon
50 g smør
2 g peber
12 g salt
1 hel kylling
3 peberfrugter
3 zucchini
3 citroner
2 rødløg

Tilbered kyllingen til perfektion på grillen

Mange af os har nok allerede prøvet at tilberede en hel kylling i ovnen på et eller andet tidspunkt. Det er naturligvis også en mulighed, men grillelskere som os kan ikke helt afvise, at grillen faktisk tilfører en helt særlig god smag og sprød overflade, som er svær at opnå på anden vis.

 

I denne opskrift fjerner vi grillristen og bytter den ud med en kyllingeholder. Den holder kyllingen på plads og placeres over indirekte varme i grillen for at give kyllingen en sprød overflade, uden at den brænder på. Inden kyllingen lægges på grillen, anbefaler vi også, at du forbereder den med solsikkeolie, salt og peber for at gøre skindet ekstra sprødt og gyldenbrunt. Tilføj også smør, her krydret med estragon og citron, som føres forsigtigt under skindet for at give kødet en saftig karakter med en dejlig smag.

Sådan gør du kyllingen saftig indvendig og sprød på ydersiden

Nøglen til en virkelig lækker grillkylling er at give skindet en sprød konsistens, som holder på saften og holder kødet uimodståeligt saftigt. Det opnår du ved at grille kyllingen over indirekte varme ved ca. 200 grader, og med vores smarte grill er det nemt at holde styr på temperaturen. Tilslutter du tilmed grillen til Weber Connect Smart Grilling Hub, får du en korrekt tilberedningstid og notifikationer om temperaturen i realtid på din telefon, hvilket gør det nemt at tilberede kyllingen til perfektion. Det er ganske enkelt dit hemmelige redskab, der giver dig det perfekte grillresultat gang på gang! Når kernetemperaturen har nået 73 grader, er kyllingen klar til at blive taget ud af grillen. Lad den derefter hvile i ca. 15 minutter, inden du serverer den sammen med de grillede grøntsager.

Tilbered __tilbehøret:: samtidigt

En af de helt store fordele ved at tilberede en hel kylling i en kyllingeholder på grillen er, at den også har plads til tilbehøret. Læg grøntsagerne rundt om beholderen (i midten af kyllingeholderen), og lad hele middagen blive klar på én og samme enhed. På denne måde slipper du for at løbe fra køkkenet og ud til grillen – i stedet kan du læne dig tilbage og lade grillen klare arbejdet. De små huller i kyllingeholderen sørger for, at varmen kan strømme igennem, og at både kylling og tilbehør tilberedes på en kontrolleret måde. 

Servér kyllingen med friske grøntsager

En helgrillet kylling kan serveres med flere forskellige typer af tilbehør, og det står dig derfor frit for at vælge dine egne favoritter. Et altid sikkert valg er dog at kombinere den sprøde og saftige kylling med grøntsager, f.eks. rødløg, peberfrugt og zucchini. Det giver dig en frisk ret, som passer lige så godt til søndagsmiddagen som til hverdagsmiddagen eller som en luksuriøs frokost. Hak grøntsagerne i mindre stykker, og krydr dem med salt, peber og timian, og lad dem derefter blive tilberedt sammen med kyllingen – de får en perfekt sprød konsistens!

Hvilken type grill passer sammen med kyllingeholderen?

Hvis du vil prøve at grille en hel kylling i Webers Gourmet BBQ System kyllingeholder, har du mulighed for at anvende den på Gourmet BBQ System grillriste til Weber kulgrill, enkelte SmokeFire træpillegrill og gasgrill som Genesis, Spirit og Summit. De har nemlig en aftagelig grillindsats i midten, hvor du kan placere holderen, så den sidder stabilt og kommer i kontakt med den optimale indirekte varme.

Lad grillen gøre arbejdet

Med den rigtige grill og det rette tilbehør på plads bliver du overrasket over, hvor nemt det faktisk er at grille en hel kylling. Det kan måske umiddelbart virke lidt besværligt, og måske også en smule skræmmende, at skulle i gang med at grille en hel kylling, men faktisk gør grillen det meste af arbejdet. Alt, du skal gøre, er at tilberede kyllingen og tilbehøret, forvarme grillen til 200 grader og derefter slukke for blusset for at få indirekte varme. Tilslut temperatursensoren til WEBER CONNECT, luk låget, og overlad resten af tilberedningen til grillen. Når telefonen siger 73 grader, og kyllingen har hvilet uden for grillen i 15 minutter, er det tid til at kalde alle gæster til bords!

Tilbehøret, der hjælper dig med at få en perfekt tilberedt kylling

Som du nok efterhånden har forstået, er Webers kyllingeholder et særligt godt grillredskab at have i samlingen, når det er tid til at grille en hel kylling. Men hvilket andet tilbehør kan gøre grillretten til en succes?

Sikkerhed er alfa og omega

Når du griller, har du med høje temperaturer at gøre, og for at undgå risikoen for at brænde dig på hænder, håndled eller underarme, anbefaler vi altid, at du anvender et par grillhandsker. Klassiske grillhandsker kan ofte føles klodsede, men Webers grillhandsker af silikone er tynde som et par almindelige handsker, samtidig med at de giver en optimal beskyttelse mod varmen. På den måde kan du stadig få den ønskede fingerspidsfornemmelse, når du håndterer grillen og redskaber, samtidig med at du beskytter dig mod forbrændinger.

Grilltilbehør, som giver dig mulighed for at tilberede hele måltidet på samme enhed

Som tidligere nævnt er Weber Connect Smart Grilling Hub dit hemmelige redskab, som giver dig et perfekt grillresultat gang på gang. Kylling er ekstra følsomt kød, når det kommer til temperaturer, så det er en klar fordel at anvende et termometer, som kan hjælpe dig med at se den aktuelle kernetemperatur, så du altid ved, hvornår kyllingen er gennemstegt. 

Kyllingeholder

Passer til Gourmet BBQ System-grillriste

Learn More

Endelig anbefaler vi selvfølgelig også, at du investerer i Webers Gourmet BBQ System kyllingeholder. Den skaber ikke bare optimale temperaturforhold med plads til både kylling og tilbehør, men beholderen i midten, som du placerer kyllingen over, er hul. Du kan derfor fylde den med andre lækre ingredienser som f.eks. grøntsager, der tilføjer smag. Her har vi valgt at tilføje appelsinjuice og estragon for at give kyllingen en skøn sødme aromatisk, fyldig smag.