Simrende lækker grillmiddag

androidapplearrowcart-big-outlinecart-fullcheckchef-hatall-gridbullseyelightbulbcircle-mediumcircle-smallclockdownloaddownloadenlargefacebookinstagrammagnifiermenu-arrow-downpointerprintersharestartwitteruser-simpleyoutubescroll-indicator-firescroll-indicator-arrowscroll-indicator-arrowscroll-indicator-arrow
arrow

Simreretter er geniale af flere årsager. Dels passer de mere eller mindre sig selv på grillen, dels frigiver den lange tilberedning en masse smag, som man ellers ikke får. Og så kan du lave retten dagen før, den skal serveres - den bliver nærmest bare bedre af at stå en dag på køl. 

Opskrifter på simreretter
Herunder finder du opskrifter på lækre simreretter, men det smarte ved simremad er netop, at man ikke behøver at følge en opskrift slavisk. Og tiden behøver du heller ikke at bekymre dig om. Når du bruger den rigtige slags kød, bliver det ikke tørt af at blive kogt i længere tid.

Tilbehør til simreretter
Mange tænker helt automatisk kartoffelmos til simreretter, men der findes også alternativer. Det kunne i stedet være basmatiris, perlerug eller perlespelt. Et godt brød, som kan dyppes i retten, er også populært.

OPSKRIFTER SIMRERETTER

Oksesteg braiseret i wok

Alt i én wok – lækre råvarer, der har hygget sig og simret sammen over et par timer. Sådan får du den mest kraftfulde grydesteg, der oser af smag, kraft og velbehag.

Svinemørbrad med svampe og timian

Gør klar til en lækker frokost eller en let aftensmad – svinemørbrad og svampe komplimenterer hinanden helt forrygende, og du skaber mirakler med ganske få ingredienser.

Chili con carne

På en kølig dag er en god, varm chili con carne perfekt at hygge sig med. Den har godt af at stå og hygge sig på grillen længe – jo mere intens bliver smagen. Husk at bruge tørrede bønner i stedet for dåsebønner – dem er der nemlig langt mere smag og bid i. Du skal blot huske at sætte dem i blød dagen i forvejen.

Braiserede svinekæber

En lækker kombination af svampe, bær, porrer, gulerødder løg med mere - denne ret giver så meget mening. Og svinekæberne får en helt særlig mørhed, når du lader dem simre med grøntsagerne gennem flere timer. Glæd dig til en ret, der overvælder dig med smag.

Det bedste grillbehør til simreretter

Når du vil lave simremad på grillen, bør du have følgende grilltilbehør ved hånden: Wok, stegepande eller den nye 2i1 stegegryde (kommer snart). Med en wok, stegegryde med låg eller støbejernspande, som passer til Webers Gourmet BBQ System-rist, udvider du mulighederne for at bruge din grill til praktisk talt alle typer mad - inklusiv de lækre simreretter.

De tre indsatser er en del af Webers Gourmet BBQ System. Indsatserne placeres i midten af Gourmet BBQ System-risten med den udtagelige midtersektion. På den måde kommer kommer indsatserne tættere på varmekilden og støbejernet bliver ekstremt varmt i bunden og hele vejen op ad siderne. Klar til lynstegning og simreretter. Gourmet BBQ System-risten findes i Webers nyere gas- og kuglegrill og kan desuden tilkøbes.

Det alsidige design giver uendelige muligheder på grillen. Stegegryden af støbejern har en kapacitet på 6,8 l, som sikrer en ensartet varmefordeling og -isolering, så du kan lave møre stege eller smagsfulde supper og gryderetter. Låget har to funktioner og kan bruges som en flad stegeplade til at riste sandwich på eller til tilberedning af kyllingebryster og grøntsager. Overfladen af porcelænsemalje gør det nemt at rengøre gryden, og de to dele kan stables, så du sparer plads under opbevaringen.

Brug wokken til at lave de skønneste ”gryderetter”, som skal stå og hygge sig længe under grillens låg. Giv middagen et sundt twist, og damp dine fisk og grøntsager på grillen. Eller giv maden et touch af Asien, og lynsteg den udenfor. Wok-sættet leveres med en rist med låg til dampning og en kraftig wok, så du får optimale muligheder for at lave lækker og varieret mad. Wokken er af porcelænsemaljeret støbejern, så maden ikke brænder fast ved stegning ved høj varme. 

Er der noget bedre end at vågne op om morgenen og nyde freden og den friske luft på sin terrasse? Hop ud af sengen, fyr op i grillen og tilbered en lækker morgenmad på din Gourmet BBQ System Stegepande. Stegepladen opvarmes hurtigt og ensartet, så du kan lave luftige pandekager, sprøde rösti, saftige toasts og sydende bacon.

Tilbered bacon udendørs, så lugten af baconfedt forbliver ude, og grill sprøde og møre asparges og perfekte kammuslinger – uden at være bange for, om noget af det falder gennem risten.

6 tips til succes med simreretter

  1. Når du vil tilberede en lækker simreret på grillen, skal du være klar på, at det tager tid. Det er en god ide at sætte en halv dag af til retten – f.eks. en eftermiddag, hvis retten skal serveres om aftenen. Retten er ikke nødvendigvis færdig præcis, når opskriften lover det. Simremad skal kræses om!
  2. Simreretter er en oplagt mulighed for at bruge noget af det kød, man sjældent spiser. Du kan sagtens prøve nogle billige udskæringer – f.eks. skank, oksehale, bov eller oksebryst. Svinekæber er også et godt valg, da det bliver ekstremt mørt i simreretten.
  3. Inden du lægger kød og grønt i gryden, kan du med fordel give det en tur på grillristen, så det får en lækker, grillet smag. Smagen udvikles yderligere, mens kødet simrer i gryden.
  4. Du kan sikre, at smagen af simreretten bliver dejlig sød ved at tilsætte grøntsager fx gulerødder, selleri, persillerod, pastinak og andre grøntsager. Grøntsagerne afgiver også en dejlig duft, mens retten simrer. Koger grøntsagerne ud, kan du sagtens tilsætte flere mod slutningen, som giver retten ”bid”. Brug sukker og eddike (eller risvinseddike eller lime) til at justere rettens sødme og surhed.
  5. Pas på med øllet – mange synes det lyder som en god ide at hælde øl i. Men øllet kan blive bittert, hvis du hælder for meget i, og hvis du ikke vælger en sød og mild øl. Hæld aldrig mere end en flaske øl i en stor gryde.
  6. Krydr og salt først retten mod slutningen, og husk endelig at smage efter, om der er behov for salt. Jo længere retten står på grillen, jo mere koncentreres den saltede smag. Du vil opleve, at det måske er overflødigt at salte retten.