Timings, recipe, temperature, equipment: everything you need to grill the perfect chicken

Grill den perfekte kylling

androidapplearrowcart-big-outlinecart-fullcheckchef-hatall-gridbullseyelightbulbcircle-mediumcircle-smallclockdownloaddownloadenlargefacebookinstagrammagnifiermenu-arrow-downpointerprintersharestartwitteruser-simpleyoutubescroll-indicator-firescroll-indicator-arrowscroll-indicator-arrowscroll-indicator-arrow
arrow

Hvad du har brug for, når du skal grille en kylling

"Kylling i holder er en genial ret, og noget af det bedste at grille, hvis man lige er startet," fortæller den engelske kok Simon Rimmer. Som autodidakt kok ved han, hvor vigtigt det er at starte med opskrifter, der passer til ens evner. I England er Simon især berømt for sin deltagelse i BBC-programmet Something for the Weekend og Channel 4-programmet Sunday Brunch, begge med den populære engelske TV-vært Tim Lovejoy. Men han har også skrevet flere bøger og optræder desuden selv som vært i TV-programmet Britain's Favourite Food.

Og hvad er hans egne favoritter så? Den klassiske saftige grillkylling med smag af maltøl. "Resultatet er helt fantastisk. Kyllingen er saftig, fuld af smag, og så kan man være kreativ og tilføje forskellige ting, alt efter hvad man lige har lyst til." Han bruger selv helst smør, krydderurter og kraftig øl.

“Resultatet er helt fantastisk."

"Man kan lave alle mulige forskellige former for kryddersmør. Mine favoritter er estragon og citron." Og med denne opskrift er det let at få smagene ind i kødet: "Du skal bare smøre kryddersmørret godt ind under skindet på kyllingen, så den bliver rigtig saftig. Jeg kan også godt lide at krydre skindet med en masse salt og peber – det gør også skindet lidt ekstra sprødt. Og så bruger jeg gerne en pale ale eller en mørk stout, som giver kødet en masse smag og aroma".

Det bedste redskab til opgaven

Kyllingeholder

Passer til Gourmet BBQ System-grillriste

649,00 DKK
inkl. moms
Learn More

Og med Webers kyllingeholder har det aldrig været lettere at lave denne opskrift. 2-i-1-designet med en kop til væde i midten, som giver smagen videre til kødet, giver dig en kylling med sprødt skind og saftigt kød, mens den perforerede bakke giver dig mulighed for at tilberede dit grøntsagstilbehør på samme tid. "Dette tilbehør er så nemt at bruge.

I midten er der en kop, som du kommer den væske i, du gerne vil nyde smagen af, og derefter sætter du bogstaveligt talt kyllingen ovenpå, så den sidder oprejst. Det ser måske lidt mærkeligt ud, men det er intet mindre end genialt!" Og så kan du komme alt muligt i væskebeholderen.

“For at sikre, at din kylling er gennemstegt skal kernetemperaturen være 75º C”

"Denne kylling kaldes ofte for ølkylling, men man kan også bruge cola, vin eller vand med tilsat smag." Når man prøver en ny opskrift, kan det godt være lidt svært at afgøre, hvornår kyllingen er færdig. Ifølge Rimmer giver det god mening at gå ud fra temperaturen inde i kyllingen og ikke bruge den tid, den har grillet, som udgangspunkt.

"For at være sikker på, at dit kød er helt gennemstegt, skal du gå efter 75 grader," siger han. "Weber iGrill-termometeret er fantastisk, fordi det gør alt arbejdet for dig." Med det rette grilltilbehør og et par tips fra de professionelle kan du nemt tilberede en saftig, sprød kylling med den bedste smag i byen.

Ingredienser

  • circlePortioner: 4-6
  • Fritgående kylling på ca. 2 kg
  • 1 spsk. rapsolie
  • 1 dåse mørk stout-øl (f.eks. Guinness)
  • 2 fed hvidløg, skrællede
  • Estragonsmør
  • 15 g frisk estragon
  • 50 g usaltet smør
  • ½ citron
  • Salt og friskmalet sort peber
  • Rub
  • ½ tsk. fennikelfrø
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 1 tsk. tørret timian
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. pink peberkorn
  • 1 tsk. stødt sort peber
  • ½ tsk. brun farin
  • ½ tsk. havsalt
  •  
  • Specialudstyr
  • Kyllingeholder (GBS)

Fremgangsmåde

  • 1. Start med at lave din rub til kyllingen ved at støde alle ingredienserne i en morter.

  • 2. Lav herefter kryddersmøret. Hak estragonen fint, og sørg for at gemme en kvist til senere. Riv skallen af en halv citron. Bland det hakkede estragon og citronskallen sammen med smørret, og tilsæt derefter salt og peber. Bland ingredienserne godt sammen.

  • 3. Smør forsigtigt smørret på kyllingen inde under skindet. Pas på ikke at ødelægge skindet.

  • 4. Påfør lidt olie på kyllingens yderside, og fordel derefter rub'en jævnt.

  • 5. Fyld koppen i kyllingeholderen halvt op med den mørke stout. Tilsæt hvidløg og det resterende estragon.

  • 6. Sæt kyllingen på kyllingeholderen, og sørg for, at den sidder stabilt og opretstående. Fyld kyllingens halsåbning ud med en citronbåd. Dermed holdes dampen inde i kyllingen.

  • 7. Hvis du har lyst, kan du også lægge nogle olierede, let krydrede rodfrugter i bakken rundt om kyllingen.

  • 8. Klargør grillen til indirekte varme, ca. 180 grader. Hvis du bruger en kulgrill, skal du bruge briketter i en mængde, der omtrent svarer til en halv grillstarter.

  • 9. Sæt kyllingen på området med indirekte varme, og luk låget. Grill kyllingen i ca. 1 time og 10 minutter, eller indtil kernetemperaturen i kødet har nået 75 grader.

  • 10. Lad kyllingen hvile i 10 minutter, inden du skærer den ud.